Døgnvagt 38 79 14 14

Skriv til os

Døgnvagt 38 79 14 14 - Skriv til os

Job hos Sikret

Erfaren bogholder/regnskabsmedarbejder, deltid

 

Sikret A/S, København

Sikret A/S i Vanløse søger en erfaren og selvstændig deltidsbogholder, som motiveres af ansvar og udvikling. Arbejdstiden vil være 20-25 timer pr. uge og vi er fleksible i relation til placering af timerne.

Sikret A/S er en succesrig mellemstor låsesmede- og smedevirksomhed med forretning og kontor i Vanløse, og værksted og lager i Storkøbenhavn. Se www.sikret.dk

Da vores nuværende deltidsbogholder har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en deltidsmedarbejder til at varetage selskabets bogholderi og indgå aktivt i den øvrige drift og administration. En medarbejder, der har erfaring med og dyb forståelse for regnskab, bogholderi og lønafregning, og som er vant til at arbejde selvstændigt, og sætter en ære i at levere kvalitet og overholde deadlines.

Dagligdagen vil byde på det fulde ansvar for bogholderiet herunder generel bogføring, fakturering, lønafregning, afstemninger, ad-hoc rapportering til selskabets ledelse samt udarbejdelse af materiale til revisor. Udover bogholderiet, og i det omfang tiden tillader det, vil du også blive involveret i selskabets andre administrative opgaver. Administrationen varetages i øvrigt af en kontorassistent, og du vil i det daglige rapportere til selskabets projektchef.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på mail sh@sikret.dk, senest den 31. juli 2017.

 

Øvrige jobs:

Vi ansætter løbende og du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, bilagt et CV på jobs@sikret.dk.


 

 

 

 

 

Professionel sikring af hjem og erhverv

Har du låst dig ude

Bestil nøgler

Sikring efter indbrud

Kampagne